Filters

John Bevan Baker - Songs of Courtship - High Fidelity

Musik fra Hebriderne

Hvis man er nysgerrig og ikke blot altid vil lytte til det sædvanlige, er her en mulighed for at stifte bekendtskab med en komponist, næppe nogen danskere har hørt om: John Bevan Baker (1926-94) har her fået en cd helt for sig selv, og der er godbidder at finde. Det mest omfattende værk er "Songs of Courtship", 13 kinesiske digte fra det 7. århundrede f. Kr., oversat til engelsk og med inspiration fra Brahms' "Liebslieder-Walzer" komponeret for firestemmigt kor og firehændigt klaver. Det er særdeles charmerende og leder tanken hen på John Rutters musik.

Dertil en Suite for klaver og en række kammermusikstykker: Duo og Triptych for cello og klaver, Spring for solo violin, et stykke for strygeorkester, orgel, trompet og rørklokker, sammen med "Songs of Courtship" cd'ens højdepunkt.

Alt udføres smukt og ordentligt, og de bedste af værkerne vender man med garanti tilbage til igen, for det er virkelig god musik I en venlig, imødekommende stil, måske uden de meget stærke personlige karakteristika, men velgjort og velklingende.

High Fidelity (Danish)
06 June 2007